Pas godt på miljøet

Genveje til bæredygtighed

Kløver

NÅR DER SKAL HANDLES ANSVARLIGT OG BÆREDYGTIGT
Korshøj Kontor Center vil gerne bidrage til en bæredygtig fremtid, og vi sælger et stort udvalg af produkter med en bæredygtig profil. Produkter, hvor der bl.a. er taget hensyn til ansvarlige produktionsforhold og bæredygtighed i form af både genanvendelse, biologisk nedbrydelighed samt en reduceret anvendelse af jordens naturlige ressourcer.

Er jeg bæredygtig nok?

Ordet ”bæredygtighed” bliver anvendt så meget i disse tider, at vi ofte tager for givet, at alle ved, hvad bæredygtighed går ud på. At leve bæredygtigt handler om at påvirke naturen mindst muligt og bruge ansvarligt af klodens ressourcer – både når du er på arbejde, og når du er derhjemme.

Det hele starter med dig
Bæredygtighed er et valg, der kræver, at du er bevidst om, hvordan du påvirker miljøet og er villig til at ændre dine vaner og indkøbsmønstre. Ved blot at ændre små daglige vaner såsom dit forbrug af vand, strøm og engangsplast, kan du hurtigt leve mere bæredygtigt, og sidder du i en position, hvor du kan være med til at ændre adfærden og indkøbene i en virksomhed, så har du mulighed for at gøre en endnu større forskel.

Send gode signaler
Ved at handle bæredygtigt viser I omverdenen, at I tager ansvar, og ofte medfører det også økonomiske besparelser, fordi I bruger færre ressourcer. Et godt sted at starte er med bæredygtige alternativer til de produkter, I bruger, samt undervisning af medarbejderne. Når først der er en fælles forståelse af strategien for bæredygtighed i virksomheden, bliver det langt nemmere at implementere bæredygtige alternativer, og det bliver tydeligt, hvor stor værdi de faktisk har.

Saml dine leverancer og skån miljøet
En lille ting som at få én fast leveringsdag om ugen eller måneden frem for flere små leveringer fra samme leverandør gør en stor forskel. Du minimerer CO2-udledningen fra transporten af dine varer, sparer på fragtomkostningerne og bruger mindre tid på at modtage og pakke dine varer ud. Det er en win-win-win!

Vi samarbejder med miljøbevidste leverandører
Hos Korshøj Kontor Center ønsker vi at samarbejde med producenter, som tager stilling og gør en indsats for miljø og arbejdsforhold.

Brother genbruger printerpatroner
Printerproducenten Brother hjælper kunder med at returnere brugte tonere og støtter organisationen Cool Earth, der arbejder for beskyttelse af truet regnskov.
Brothers returprogram gør det muligt – og nemt – at returnere tomme tonere og printerpatroner gratis, så de kan genbruges og dermed nedbringe produktion af nye tonere.
Som kunde kan du enten aflevere dine tonere/printerpatroner hos Korshøj Kontor Center, eller til vores chauffør når han levere varer hos dig.
Du har også mulighed for at returnere direkte til Brother. I tonerkassen er der en folder med returneringsadresse, og der skal ikke betales porto.
Brother støtter Cool Earth økonomisk, hver gang du returnerer en tom Brother-patron.
Siden 2009 har Brother bidraget til at finansiere organisationens projekter og bl.a. medvirket til, at beskytte 70.000 hektar truet regnskov, hvilket svarer til omkring 27 millioner træer.

Regnskov binder og lagrer CO2 og er derfor med til at mindske global opvarmning.

 
Alt til kontoret - nemt & lokalt

Vi bruger cookies!

Cookies er nødvendige for at få Korshøj Kontor Center A/S til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://www.korshoej.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>